Om os

Vi udfører anlægs- kloak-, murer- og tømreropgaver. Med udgangspunkt i solide håndværksmæssige traditioner og stor faglig omhu, indgår vi i alt fra meget store projekter til mindre reparationsopgaver.
Uanset løsningens omfang, ser vi det som vores fornemmeste opgave at skabe et resultat, der lever op til kundens forventninger, ønsker og behov.

MJ-BYG har udspring i virksomheden ”Mogens Jensen”, der er grundlagt i 1972. En virksomhed, som i starten blev drevet af Mogens Jensen og hans hustru Solveig. I 1993 trådte sønnen Thomas Jensen ind i firmaets drift og ledelse, og efter et endelig generationsskifte i 2009 overtog Thomas Jensens firma MJ-BYG alt drift.

Vores store styrke er en stab af dygtige, erfarne og fleksible medarbejdere, som hver dag udnytter en omfattende og altid tidssvarende maskinpark til at skabe seriøse og professionelle løsninger. Derudover har vi et velfungerende samarbejde med en bred vifte af rådgivere, materialeleverandører og underentreprenører i branchen.